Trafikinformation

Information om den aktuelle trafik er også vigtigt for en optimeret ruteplanlægning. Trafikinformation kan inddeles i to kategorier:

Aktuel trafikinformation giver adgang i realtid til de mest opdaterede trafikbegivenheder som køer, vejarbejde, ulykker, vejafslutninger osv. Denne information kan du få visualiseret på et digitalt kort eller tage direkte med i ruteplanlægningen og således effektivt undgå køer. Hvis det ikke er muligt eller fornuftigt at køre uden om flaskehalse, kan der i det mindste tages hensyn til den anslåede forsinkelse i den videre planlægning, og ankomsttidspunktet kan korrigeres.

Historisk trafikinformation, såkaldte Traffic Patterns, viser trafikstrømme som statiske hastighedssprofiler for et bestemt vejnet. Mere enkelt forklaret: Hvis en lastbil på en strækning, hvor 80 km/t er tilladt, regelmæssigt har en gennemsnitshastighed på kun 30 km/t mellem kl. 17 og 19, danner det tilsyneladende et mønster. Dette hastighedsmønster afbildes som Traffic Patterns. Med denne viden kan en omkørsel allerede planlægges, før trafikproppen opstår. Ruten skal så ikke pludselig ændres under kørslen på grund af aktuel trafikinformation.

Med PTV Components kan du uden problemer integrere både den mest up to date trafikinformation og historisk trafikinformation i din egen softwareløsning – så du får ruter uden køer og værdifulde tidsbesparelser.